Anmeldelse: eFootball Kick-Off! - kompromisser på kompromisser

Efter min mening var eFootball/PES det næststørste afsavn i hele kataloget til den oprindelige Nintendo Switch. Jeg synes, Konami brændte en gigantisk chance dér, men nu forsøger de til gengæld at være hurtigere på bolden med efterfølgeren. Deres tidligere bedrifter med det smukke spil på Nintendos platforme har trods alt været fantastiske i fortiden (SNES, N64, GameCube i Japan og Wii), men ejerne af disse maskiner har måttet kigge langt efter serien i et par konsolgenerationer.

Ved første øjekast kan konceptet i eFootball Kick-Off! virke en smule forvirrende, men jeg tror, jeg har luret, hvad det hele drejer sig om. Af en eller anden grund (sandsynligvis de evigt omdiskuterede spillerpakker, der minder om lootboxe?) lander det helt traditionelle eFootball ikke på Switch 2. Det betyder, at der ikke er noget free-to-play-fodboldspil til systemet, ingen MyClub, ingen mønter, ingen mikrotransaktioner og ingen tilfældige elementer. Den oprindelige formel er blevet downloadet en milliard gange og er en dokumenteret succes, men den kommer altså ikke til at vokse på et Nintendo-system - i hvert fald ikke lige foreløbig.




Når det er sagt, så er der heller ikke tale om en fuldfed fodboldtitel i traditionel forstand. Du skal ikke forvente samme mængde indhold og gejl som i de gode, gamle Pro Evolution Soccer-dage, eller for den sags skyld fra de årlige FIFA- og EA FC-udgivelser.

eFootball Kick-Off! er i stedet en slags "lite"-fodboldspil til en markant reduceret pris. Det er en rendyrket pick-up-and-play-oplevelse, som du nemt og hurtigt kan købe og downloade på Nintendos eShop, så du kan nappe et par kampe på farten eller på fladskærmen her til sommer - hvilket især er aktuelt nu, hvor VM lige om lidt, tja, sparkes i gang.

Og hvordan klarer spillet sig så med det kompakte format i baghovedet? Jamen, faktisk slet ikke så værst. For en downloadpris på €19,99 får du et spil, hvor du kan spille lokalt, online, trådløst og endda via GameShare, og hvor du kan vælge mellem klassiske venskabskampe samt et par længere spiltyper. Den ene er den kryptisk navngivne "World Tour", og den anden er den ligeså forvirrende "International Cup".




World Tour fungerer som en form for kampagne. Minder det om Master League? Tjah, ikke rigtigt, men det er dog et sted, hvor du kan opbygge og styre din egen klub, efterhånden som du arbejder dig igennem de forskellige turneringer. Der er ikke voldsomt meget at tilpasse eller administrere, men det er en længere singleplayer-oplevelse med egne statistikker og medaljer.

International Cup er til gengæld en klokkeklar kopi af FIFA World Cup - bare uden ret mange af de officielle licenser (mere om det om lidt, hvilket også gør sig gældende for ligaer og klubber). Men ved du hvad? For mit vedkommende fungerede det upåklageligt bare at vælge Spanien og se, hvordan alle grupper og kampprogrammer allerede var sat helt rigtigt op.

Spillet byder også på et par spøjse ekstra tilføjelser, såsom et område med minispil og et opslagsværk over spillere, men det egentlige trækplaster er og bliver vel selve kampene på grønsværen, ikke?

Med controlleren i hånden føles og spilles eFootball Kick-Off! stort set som det helt almindelige eFootball. Og det er positivt. Det er strømlinet, responsivt, arkadepræget og solidt magnetiseret til diagonalerne, præcis som man ville forvente. Det er hamrende sjovt, så længe man ikke forventer eller har brug for noget dybere og mere sofistikeret til de hurtige spilsessioner på farten eller foran tv'et.

Der er desuden lagt stor vægt på tilgængelighed for nybegyndere. Dette gennemsyrer både menuerne og selve styringen, som er spækket med visuelle hjælpemidler, guider og assistance. Du kan for eksempel lære at skyde på mål med Castolo i slow-motion, eller aktivere automatiske afleveringer, indtil du har fået helt styr på mekanikkerne. Derudover kan du se spillernes kommentarer i små talebobler under kampene, hvilket er en ganske hyggelig og uhøjtidelig detalje.

Når du har mestret systemerne - for eksempel i de mere overskuelige 6v6-kampe - kan du kaste dig over de traditionelle 11v11-kampe, som indeholder alle de strategier, taktiske spillestile og finesser, du kender. Selve spillets kerne er der altså og venter på dig.




Selvom alt dette i min optik er mere end godkendt til en tyver, så er der bestemt plads til forbedringer. Selvom grafikken er ren og flyder solidt, kan man godt tillade sig at forlange en smule mere af Switch 2-hardwaren. Det ligner mest af alt en basal PS4-version; det bruger de samme karaktermodeller, men kæmper en del med dybdeskarpheden (depth of field) og lider under Konamis nu ti år gamle grafiske fejl, der plager græsteksturerne og synsfeltet.

Derudover må man leve med den klassiske blanding af fuldt licenserede klubber som Barça, Arsenal eller Inter Milan - samt ligaer som den franske Ligue 1 med de nyklækkede Champions League-vinderne fra PSG - og så en enorm bunke prominente klubber med opdigtede navne og trøjer, heriblandt det efterhånden berygtede Madrid Chamartín. Det samme gør sig gældende for landsholdene. Alle spillere optræder med rigtige navne og ansigter, men det stopper desværre også dér.

Havde jeg forventet andet? Nej. Er det stadig en smule skuffende i dag, måske især fordi vi nu skal betale for selve grundspillet? Måske. Men det er ikke mit største problem med spillet. Det er sjovt, letforståeligt og leverer rigtig god værdi for pengene. Og så elsker jeg menumusikken, der leder tankerne direkte tilbage til ISS/PES-æren, samt de små, charmerende ikoner i bedste Nintendo-stil. Hvis Konami formår at løfte grafikken til et mere moderne niveau, og hvis World Tour i fremtiden bevæger sig tættere på den rigtige Master League, kan det her nemt gå hen og blive meget mere end blot en kortvarig sommerflirt eller en hyggelig rejsemakker. For nu er det dog helt okay, præcis som det er.